OM OS

Vi har ikke den typiske klichéfyldte “brand-historie” som nogle mener man skal have, for at starte et tøjbrand. Vi skabte ikke Si-KÉ studios for at lave det mest banebrydende, som aldrig er set før, eller for at komme med en historie om, at det vi står for er det mest enestående, perfekte og mest unikke tøj på markedet.

Vi vil ikke gøre os til noget vi ikke er. Vi er realistiske og ærlige. 

Vi startede Si-KÉ studios med en ambition om at skabe et brand vi kunne stå inde for. Vores fokus har altid været på produktets kvalitet og design. Fra starten har det været et personligt projekt, hvor vi netop ikke var interesserede i bare at sætte vores logo på andres arbejde, ved at købe eksisterende produkter hos en producent, og sælge dem under vores navn uden sjæl og passion bag. Vi vil skabe vores eget helt fra bunden og alle mål og detaljer er derfor nøje opmålt og tegnet i hånden. 

Vi vil være med til at sætte tidens trends, med gode kvalitetsprodukter, hvilket er grunden til, at vi har valgt at få produceret tøjet i Portugal, som vi ved, går op i at skabe ordentligt tøj og har en anerkendt tekstilproduktion.  Portugals forhold til bæredygtighed og etisk produktion gør dem til en ideel samarbejdspartner for os, da vi vægter både miljø og arbejdsforhold højt. Dermed sikrer vi, at hvert stykke tøj vi producerer, ikke bare ser godt ud, men også er lavet under ansvarlige forhold, som vi kan stå inde for.

Vi skabte Si-KÉ, fordi vi følte en trang til at lave noget tøj som vi selv vil elske at gå i, og som vi ønsker andre også vil elske at gå i. Vi er passioneret for det vi laver og vi vil arbejde hårdt for at Si-KÉ skal blive anset som et brand folk godt vil repræsentere, fordi de synes det vi laver og står for er lige så fedt som vi selv gør.

Indkøbskurv

Select a Pickup Point

Scroll to Top
0